Hvad er Kropsterapi ved Ruth?
Kropsterapi ved Ruth er meget mere end "bare" en massage
Du får professionel behandling som er tilpasset dig
Kropsterapi ved Ruth er manuel kropsbehandling der er en sammensætning af avancerede og evidensbaserede massageteknikker med formålet at fremme dit velvære og helbred, både fysisk og mentalt.
Der er i dag en udbredt indsigt at vores krop og psyke hænger sammen som en helhed. Det er i denne opfattelse Kropsterapi ved Ruth tager sit udgangspunkt.
Kropsterapi ved Ruth er en integrerende massageform og baseres på viden om
kroppens og sindets sammenhænge, anatomi, fysiologi samt verdens gode massageteknikker og traditioner.
Alt hvad vi oplever og er født med, både positivt og negativt, lagres i vores krop på forskellig vis. Oplevelser, erfaringer og følelser.
Smerte, uro og ubehag i krop og i sind kan have sine fysiologiske, anatomiske, oplevelses eller følelsesmæssige årsager til at have opstået. De er signaler og symptomer på at der er ubalance.
Kropsterapi ved Ruth arbejder ud fra, at årsag til smerte og ubehag ikke nødvendigvis sidder samme sted som smerten opleves.
I centrum for behandlingen er der en pulserende massage som kombineres med lange glidende strøg og en mere specifik og målrettet bearbejdning af muskler, bindevæv og led.
Behandlingen og valg af teknikker tager fuldstændig udgangspunkt i dig og din dagsform samt historik.
Behandlingen kan bestå af elementer af akupressur, zoneterapi, naturlig led mobilisering, bindevævsfrigørelse, kraniosakrale teknikker, udstrækninger, vejrtrækning, samtale. Der bruges avancerede teknikker såsom myofascial release, trigger point therapy, positional release, oscillation, strukturel korrektion, MET, stimulation af vagusnerven mv.
Der bruges ikke aktive teknikker til at "knække" nakke etc, det overlades til osteopaten eller kiropraktoren.
Kropsterapi foregår i undertøj, eller iført behageligt tyndt medbragt tøj. Behandling foregår på briks hvor du er dækket af et tæppe. Der kan bruges økologisk mandelolie eller økologisk sheabutter.
Alle behandlinger er individuelt formede og tilpassede til dig og dine aktuelle behov.